Gå til hovedindhold

Hvad vil det sige at være medlem af Ældrerådet?

Som medlem af Ældrerådet repræsenterer du ældres interesser og arbejder for at gøre en forskel i Aarhus Kommune. Vil du vide mere om, hvad opgaven indebærer? Læs mere her.

Indhold

    Vil du gøre en forskel for ældre 60+ i Aarhus Kommune?

    Ældrerådet i Aarhus er en vigtig stemme for alle kommunens borgere over 60 år. Rådet rådgiver Aarhus Kommune i spørgsmål, der vedrører 60+ åriges livskvalitet, sundhed og trivsel. Ældrerådet sikrer, at ældres behov og ønsker bliver hørt og inddraget i kommunens beslutninger.

    Som medlem af Ældrerådet får du mulighed for at gøre en forskel ved at påvirke kommunens politikker og initiativer. Arbejdet spænder bredt – fra at udarbejde høringssvar til at være en aktiv del af dialogen med politikere og embedsmænd.

    Ældrerådet vælges af kommunens ældre borgere hvert fjerde år, og alle over 60 år med adresse i Aarhus Kommune har mulighed for at stille op. Det kræver ingen særlig baggrund, blot lysten til at bidrage til et bedre Aarhus for 60+ årige.

    Vil du være med til at gøre Aarhus til en endnu bedre by og kommune at blive ældre i? 

    Så læs mere om hvordan du bliver kandidat her:


    Sådan stiller du op som kandidat

    Herunder kan du læse mere om arbejdet i Ældrerådet.

    Spørgsmål og svar

    Arbejdet kan omfatte mødedeltagelse, læsning af materiale, udarbejdelse af forslag og høringssvar, deltagelse i konferencer samt dialog med borgere, embedsmænd og politikere.

    Tidsforbruget varierer og afhænger i høj grad af, hvor meget tid du selv ønsker at bruge på arbejdet i Ældrerådet. Typisk kræver det deltagelse i minimum ét møde om ugen samt forberedelse hjemmefra. Ældrerådet afholder fast møder hver anden tirsdag i tidsrummet 9-13. Herudover kan der være udvalgsmøder og møder i arbejdsgrupper, som man bliver udpeget til af Ældrerådet. 

    Medlemmer kan fordybe sig i specifikke emner som sundhed, transport, plejehjem eller kultur og deltage i arbejdsgrupper og møder med kommunen. Herudover kan man være med til at udarbejde høringssvar og indgå i dialog med borgere, embedsmænd og politikere.

    Nej, alle over 60 år, som på valgdagen er bosat i Aarhus Kommune kan være med i Ældrerådet. Det vigtigste er, at man har interesse i at arbejde for ældres vilkår og har lyst til at engagere sig.

    At være medlem af Ældrerådet handler først og fremmest om muligheden for at gøre en forskel. Du får chancen for at repræsentere ældres stemme i Aarhus og bidrage til beslutninger, der skaber bedre vilkår for kommunens ældre borgere.

    Herudover modtager du en diæter for deltagelse i møder som kompensation for din tid og dit engagement. Der er desuden ofte forplejning til møder i Ældrerådet såsom morgenbrød.

    Ældrerådets medlemmer er valgt for en fireårig periode, som følger byrådets. Det betyder, at næste ældrerådsperiode er i 2026-2029. Man kan dog altid stoppe i Ældrerådet, hvis man ønsker det. Så vil pladsen blive overtaget af en suppleant.

    Ja, Ældrerådet spiller en vigtig rolle i at sikre, at ældres behov tænkes ind i kommunale strategier og projekter.

    Tidslinje for ældrerådsvalg

    • 10. august - Frist for kandidater

    • 18. november - Valgdag

    • 1. januar 2026 - Nyt Ældreråd tiltræder

    Sidst opdateret: 4. februar 2025