Læserbrev: Vi kan finde mange gode forslag til budgettet - men hvor er pengene?
Debatindlæg af Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet i Aarhus
Nu har byrådets partier fremlagt deres forslag til Aarhus Kommunes budget for 2024, og magistratsafdelingerne har regnet på forslagene og konsekvensvurderet dem. Ældrerådet ser mange gode tanker og ideer bag forslagene, både for så vidt angår forslag inden for ældreområdet som for det øvrige kommunale område.
Mange forslag ser lidt ind i fremtiden og tager fat på den debat om fremtidens ældrepleje, der startede for nogle år siden, men som har haft lidt svært ved at komme ud af starthullerne i virkelighedens verden.
En fremtidig ældrepleje, der sætter borgeren og personalet fri, åbner for nye løsninger, nye måder at skabe det gode liv på plejehjem og i ældreplejen i det hele taget, udnytter borgernes og personalets kompetencer og udvikler og dyrker disse kompetencer. Det kan være gennem kompetenceudvikling af personalet, men også af de ældre borgere. De ældre skal lære at håndtere egen aldring. Og gerne i god tid, før denne indtræder.
Her kan nævnes forslag om en styrkelse af de forebyggende hjemmebesøg, Aarhus som bevægelsesby, sundhed ind i alt gennem fællesskaber, nye boformer/seniorboligfællesskaber, flere valgmuligheder på plejehjemsområdet, bl.a. gennem frisættelse af plejehjem med afprøvning af samarbejder, brugerdrevne senioraktiviteter, bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel, styrkelse af folkehusene, selvstyrende teams i hjemmeplejen, velfærdsteknologi, øget rehabilitering, nyt nødkald til hjemmeboende samt styrket pårørendesamarbejde, rekruttering af medarbejdere og udvikling af arbejdsmiljøet. Samt forskellige andre forslag til en modernisering af Sundhed og Omsorgs arbejdsområde.
Det var en lang opremsning – men forslag, som Ældrerådet ser idé og perspektiv i.
Nogle forslag ligner tidligere ofte fremsatte forslag fra Ældrerådet. Forslag om mere personale. Flere ergo- og fysioterapeuter, flere ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen, og på sundheds- og handicapområdet.
Det er forslag, som Ældrerådet ser på med den største sympati, for der er behov for flere ansatte i plejen, hvis der skal opretholdes et serviceniveau svarende til det nuværende. Ældreområdet taber hvert år penge, fordi budgettet ikke reguleres i takt med tilgang af flere ældre og handicappede. Og vi taler om 30-40 millioner kroner pr. år, som budgettet skal reguleres med.
Ældrerådet kan også tilslutte sig forslag om energirenovering af pleje- og ældreboliger. Ligeledes har forslag om øget tilgængelighed til kommunens bygninger f.eks for personer med synshandicap, bevægehandicap og kørestolsbrugere bestemt Ældrerådets tilslutning og er med til at definere Aarhus som en god kommune for alle.
Skal Ældrerådet endelig være kritisk over for et af de grønne tiltag, så vil Ældrerådet advare mod at gøre plejehjemsmaden alt for grøn ud fra en klimavenlig betragtning. Plejehjemsbeboere betaler selv for maden og skal vel så også selv bestemme kosten. Det er vist det, der kaldes selvbestemmelse.
Der er ikke mange penge til at imødekomme alle disse ønsker. Råderummet er meget beskedent. Vi taler om ni millioner kroner i nye penge. De stammer fra Aarhus Kommunes andel på 36 millioner kroner af de 650 millioner kroner, som regeringen netop har givet til den kommunale velfærd og så fratrukket 28 millioner kroner, som Aarhus mister på de nye ejendomsvurderinger. Hertil kommer så 75 millioner kroner, som magistratsafdelingerne selv skal bidrage med til en såkaldt velfærds- eller omprioriteringspulje. Men det svarer jo til at fodre hunden med dens egen hale. Men altså 84 millioner kroner i alt til byrådets prioriteringer til alle magistratsafdelinger.
Og midt i alt dette, så er der et sparekrav på den kommunale administration på 50 millioner kroner i 2024 stigende til 150 millioner kroner i 2030. Hvis det ikke kommer til at kunne mærkes, også på ældreområdet, så er det på tide, at dette sparekrav kommer, men mon ikke vi kommer til at se ringere administrativ service, længere sagsbehandlingstider, ringere klagebehandling, mere automatik og dermed mindre retfærdighed i sagsbehandlingen, mindre lighed og alt det gode, vi har vænnet os til i mødet med kommunen.
Debatindlægget er oprindeligt bragt i Århus Stiftstidende d. 17. september 2023