Ældrerådets høringssvar til den opdaterede Sundhedsberedskabsplan 2026- 2029 for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø Kommuner
Ældrerådet har givet deres bemærkninger til den opdaterede sundhedsberedskab 2026-2029 for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø Kommuner.
Ældrerådet har på sit møde den 03.02.26 behandlet den fremsendte opdaterede
Sundhedsberedskabsplan 2026-2029.
Ældrerådet værdsætter, at den nye plan har særligt fokus på sårbare borgere samt en ny
indsats for håndtering af forsyningssvigt.
Der ses en tydelig rollefordeling og en tydelig beskrivelse af ansvarsområder. Og der er er
relevante og velstrukturerede indsatsplaner og action cards, hvilket gør
beredskabsplanen handlingsvisende i en sårbar situation.
Vi har allerede set eksempler på en sådan kriseøvelse på to plejehjem i Aarhus, og vi
forventer, at der tages læring af de afholdte øvelser.
Endvidere værdsætter Ældrerådet, at der er mulighed for døgndækket telefonisk kontakt,
og at der kan ske en planlægning af ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehuse
samt anskaffelse af medicinsk udstyr og hjælpemidler.
Ældrerådet tilslutter sig Sundhedsberedskabsplanens organisering og håndtering af
sundhedsberedskabet, så kritiske sundhedsydelser kan fortsætte.
Ældrerådet ønsker i den forbindelse at opfordre til, at frivillige organisationer kan indgå
som supplement til den kommunale indsats.
Med venlig hilsen
Magdalene Svendsen
Formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune