Ældrerådets høringssvar vedr. Byrådsindstilling om Forlængelse af Værdighedspolitikken.
Ældrerådets høringssvar vedr. Byrådsindstilling om Forlængelse af Værdighedspolitikken.
Ældrerådet har modtaget forslag til forlængelse af værdighedspolitikken til høring, og skal på denne baggrund udtale følgende: Ældrerådet finder det hensigtsmæssigt, at den gældende værdighedspolitik forlænges og afventer, hvilke lovmæssige tiltag der foretages centralt på området.
Ældrerådet finder det godt, at der for denne venteperiode sker en indarbejdelse af principperne for pårørendesamarbejdet. – Ældrerådet kan bifalde det fremlagte forslag. Dette er i overensstemmelse med Ældrerådets tidligere bemærkninger til værdighedspolitikken.
Ældrerådet påregner naturligvis, at blive inddraget i en senere egentlig revision af værdighedspolitikken.
Med venlig hilsen
Jan Radzewicz Formand for Ældrerådet i Aarhus kommune