Ældrerådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandard 2026 gældende for Rehabilitering, pleje, praktisk hjælp, madservice, samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. Servicelovens §§ 83,83a og 86.
Ældrerådet har på sit møde den 11.11.2025 behandlet den fremsendte Kvalitetsstandard 2026 omhandlende serviceniveauet for pleje og praktisk hjælp 2026.
Ældrerådet har på sit møde den 11.11.2025 behandlet den fremsendte Kvalitetsstandard 2026 omhandlende serviceniveauet for pleje og praktisk hjælp 2026.
Ældrerådet bemærker den meget detaljerede og grundige gennemgang af serviceniveauet for rehabilitering, pleje, praktisk hjælp, madservice og vedligeholdelsestræning Jf. Servicelovens §§ 83, 83a og 86.
Sammenholdt med beskrivelsen af de 5 typer af helhedspleje i Aarhus Kommune ser Ældrerådet en klar sammenhæng med intentionerne i den nye ældrelov.
Med et kvalitetsløft på 41,2 mio.kr. på plejehjem, hjemmepleje og sundhedsenhederne er der mulighed for, at ansætte flere medarbejdere, og at styrke pårørendesamarbejdet, hvor intentionerne også er, at pårørende samarbejder, støtter og aktivt deltager i udvikling af ældres færdigheder i det omfang, som det er muligt i henhold til den visiterede helheds-pakke.
Der er fokus på demensindsatsen med ansættelse af yderligere tre demenssygeplejersker til tidlig opsporing og kompetenceudvikling af SOSU medarbejdere.
Niveauet for madordning, tøjvask, rengøring, indkøb samt mulighed for klippekort og plustid er velbeskrevet og tilfredsstillende.
Ældrerådet støtter muligheden for at udvide antallet af leverandører af madservice og derved yderligere muligheder for sænkning af madpriser.
Hvad angår træning og rehabilitering er det meget positivt at inddrage Folkehusene i disse opgaver, og dermed øge kendskabet til Folkehusenes øvrige aktiviteter.
Der er udpeget 4 indikatorer for ældreloven, som følges tæt, og Ældrerådet stiller sig gerne til rådighed med henblik på, at deltage i valget af yderligere fremtidige indikatorer f.eks. indikatorer for velfærdsteknologi, virtuelle besøg, pårørendesamarbejde og udvikling af folkehuse.
Endelig skal nævnes, at Ældrerådet finder tidsfrister for visitation og levering af hjælpen tilfredsstillende, og at der i akutte tilfælde altid tages et særligt hensyn.
På baggrund af ovennævnte kan vi tilslutte os den fremsendte Kvalitetsstandard 2026, og vi ser frem til at blive inddraget i arbejdet med pjecen ”Sammen om et bedre liv”, og infomagasinet ”Vital”, som mange ældre borgere følger med interesse.
Vh
Jan Radzewicz / formand Magdalene Svendsen / udvalgsformand
for Aarhus Ældreråd for Rådets Sundhed & Omsorg