Gå til hovedindhold
Høringssvar

Ældrerådets udtalelse til arbejdet med Grøn Mobilitetsplan

Ældrerådets udtalelse til arbejdet med Grøn Mobilitetsplan

Indhold

    Til Aarhus Byråd

    Ældrerådet vil til grøn mobilitetsplan for Aarhus kommune tilkendegive, at det er vigtigt, at både det grønne og mobiliteten vægtes i udtrykket GRØN mobilitet. En mobilitet så det sikres, at alle borgere kan indgå i byens og midtbyens funktioner.
    Mens der beskrives elementer af hensyn til bløde trafikanter – fodgængere og cyklister – beskrives der intetsteds hensynet til mennesker med funktionsnedsættelser. Mange ældre må leve med begrænsninger i bevægeapparatet eller andre funktionsnedsættelser, men også disse skal kunne indgå i byens liv.

    Nogle af disse har så store funktionsnedsættelse, at de er bevilget et blåt handicap parkeringskort – oftest pga. stærkt reduceret gangdistance.

    Andre ældre har mindre grad af funktionsnedsættelse, men cyklisme og lange gå-distancer er udenfor mulighederne, og ikke alle kan drage nytte af den kollektive trafik.

    Plan for sikring af køre- og holdemuligheder for disse borgere skal sikres også i en midtby, hvor fodgængere og cyklisme ellers er prioriteret.

    Nære handicap parkeringspladser.

    Ældrerådet opfordrer stærkt Aarhus byråd til, at medtænke og inddrage disse manglende aspekter i den kommende tids arbejde med de 35 indsatsområder i plan for grøn mobilitet.

    Mvh.

    Jan Radzewicz / Formand

    for Aarhus Ældreråd

    Sidst opdateret: 10. september 2024