Forslag til udmøntning af budgetmidler til ”Aktivt seniorliv” og ”Samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund om bevægelse, fællesskaber og mindre ensomhed”
Ældrerådet har modtaget forslag til udmøntning af budgetmidler til Aktivt seniorliv og til Samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund om bevægelse, fællesskaber og mindre ensomhed til høring.
Ældrerådet har modtaget forslag til udmøntning af budgetmidler til Aktivt seniorliv og til Samarbejde med erhvervsliv og civilsamfund om bevægelse, fællesskaber og mindre ensomhed til høring.
Ældrerådet skal - til de to forslag til udmøntning af budgetmidler – udtale, at man finder, at der er tale om to gode og perspektivrige udmøntningsforslag, der inde-holder en passende grad af operationalisering/konkretisering, der dog forventes udbygget yderligere til egentlige handleplaner.
Til begge udmøntningspakker savner Ældrerådet en nærmere præcisering af mål-gruppen, dels vedr. samarbejdspartnere fra erhvervsliv og civilsamfund, dels vedr. deltagende borgere. – Og hvordan man påtænker at rekruttere disse. Og for så vidt angår deltagende borgere med øje for ”lighed i sundhed”.
Derudover skal Ældrerådet til ”Udmøntningen af Samarbejde med civilsamfund mv., Spor 3, – 2)Samarbejde om driften i MSO, >Samarbejde om at eksterne organisa-tioner overtager ansvaret for frivilligsamarbejdet på plejehjem eller andre dele af MSO”, udtrykke betænkelighed ved dette.
Ældrerådet finder det ikke hensigtsmæssigt, at overlade ansvaret for samarbejde på plejehjem eller andre dele af MSO til eksterne organisationer. Ansvaret for, hvad der sker på et plejehjem, bør ligge hos MSO. Det er for følsomt til at armslængde-princippet kan bringes i anvendelse, og skaber uklarhed vedr. kompetenceforhold.
Vh
Jan Radzewicz / formand
for Ældrerådet i Aarhus kommune