Gå til hovedindhold
Høringssvar

Høringssvar til Lokalplan 1163, udvidelse af Aarhus Havn

Høring om havneudvidelse

Indhold

    "Ældrerådet er af den opfattelse, at en havneudvidelse, som den der er foreslået og præsenteret for offentligheden, i væsentlig grad vil være til gene for forbindelsen mellem by og vand, både i fysisk såvel som i visuelt forstand. Det antager vi vil ramme de ældre borgere, hvis mobilitet ud i det åbne landskab længere væk fra byen er begrænset, hvorfor disse ældre borgere i særlig grad har behov for glæden af vandet og udsigten tæt ved deres bopæl i byen.

    Ældrerådet er også bekymret over den ekstra miljøbelastning, en så stor havneudvidelse vil have nu og i fremtiden, og mener ikke det harmonerer med CO2-målene frem mod 2030."

    Sidst opdateret: 16. november 2023