Høringssvar - lokalplejehjem

Ældrerådet skal til byrådsindstillingen vedrørende påbegyndelse af proces for etablering af lokalplejehjem udtale, at Ældrerådet principielt er tilhænger af, at borgerne har valgmuligheder, også mellem forskellige typer plejehjem.

I Aarhus kommune er der således kommunale plejehjem, selvejende plejehjem, friplejehjem og udliciteret plejehjem. Dette giver efter Ældrerådets opfattelse tilstrækkelige valgmuligheder for en plejehjemsvisiteret borger.

Ældrerådet finder således, at de foreslåede lokalplejehjem er en unødvendig fugl i reden.

Der kan være visse elementer i tanken om lokalplejehjem, der kan forekomme til-talende, men man kan efter Ældrerådets opfattelse langt hen ad vejen opnå noget tilsvarende, på de kommunale plejehjem. F.eks. tilkøbsydelser mm. og en pleje-hjemsbestyrelse/-råd og samarbejde med lokalsamfundet. – Og så ville ligheden i højere grad være tilgodeset, og der ville stadig være mulighed for konkurrence mellem plejehjem, som vil bliver synliggjort gennem plejeoversigten i henhold til ældreloven.

Når Ældrerådet taler om lighed, er det ikke lighed i sundhed, der er på tavlen, men lighed mellem de, der får plads på et lokalplejehjem, og de, der ikke gør.

Den nye ældrelov giver mange muligheder for frisættelse af kommunale plejehjem, øget selvbestemmelse for beboerne, flere valgmuligheder, mere frihed for medarbejdere og ledelse, ligesom der intet er til hinder for, at plejehjemmet samarbejder med lokalsamfundet og erhvervslivet. Der er vel heller intet til hinder for, at der på kommunale plejehjem praktiseres tilkøbsydelser. Hvad er der i vejen for at en be-boer på et kommunale plejehjem selv køber sin varme mad hos det lokale super-marked, den lokale slagter eller en grillbar, og får den bragt eller hentet? Eller at en plejehjemsbeboer køber en gå-tur person, en skakmakker eller en ”kaffesøster” eller andet selskab?  Ældrerådet finder således, at der kan/bør arbejdes for tilkøbs-ydelser – også for de traditionelle kommunale plejehjem og plejeboligenheder.

Og når tilkøbsydelser angives som et ønske og en gevinst ved lokalplejehjem, finder Ældrerådet det relevant at få en afdækning af,  i hvilket omfang tilkøbsydelser be-nyttes f.eks. på kommunens selvejende plejehjem. – Er tilkøbsydelser overhovedet et reelt tema?

Det anføres, at lokalplejehjemmet får en professionel bestyrelse, bestående af per-soner med forstand på jura og økonomi, og vel også forretningsmæssig drift. Men hvad kan den lokale erhvervsdrivende levere på dette område, som kommunen ikke kan levere?  Hvad er der i vejen med den kommunale ekspertise?
 

Det synes som om det eneste sikre professionelle er, at bestyrelsesarbejdet er for-bundet med en aflønning. Altså en ekstra udgift. Samt vel også udgifter til en forsik-ring mod bestyrelsesansvar. I øvrigt finder Ældrerådet, at evt. aflønning af bestyrel-sesmedlemmer i en plejehjemsbestyrelse, bør ske i form af mødediæter og ikke i form af honorar, dette bl.a. for at mindske fraværet fra bestyrelsesmøder, og for at skabe lighed mellem plejehjem.

Det anføres også, at bestyrelsen skal være forankret i lokalområdet, således at be-slutninger kan tages tættere på borgernes hverdag. Her må Ældrerådet stille spørgs-mål ved, hvad nærhed mellem plejehjem og bestyrelsens medlemmer har af betyd-ning for kvaliteten af beslutningerne.

Ældrerådet finder, at det bør fastlægges meget nøje, hvilken kompetence bestyr-elsen skal have, ligesom der bør ske en meget nøje afgrænsning mellem ledelsens, bestyrelsens og rådmandens/Byrådets kompetence vedr. de konkrete plejehjem.

Her rejser sig spørgsmålet om referenceforhold og tavshedspligt mellem pleje-hjemslederen, bestyrelsen og kommunen/rådmanden, eller sagt på anden måde: Hvor skal loyaliteten ligge? Kan en bestyrelse drøfte noget med en plejehjemsleder, og så pålægge denne tavshedspligt i forhold til rådmand og forvaltning eller om-vendt.

Kommunen har i forhold til forslaget stadig kompetencen vedr. visitation/anvisning, finansiering, forsyning samt løn og arbejdsvilkår. Desuden har kommunen kompe-tence vedr. hvilke ydelser beboerne har ret til.

Det anføres også, at bygningerne fortsat ejes af kommunen, men at servicearealer-ne lejes af kommunen. Her skal Ældrerådet dog lige påpege, at det er beboerne, der ejer boligdelen af plejehjemmet, idet det er opført som en almen boligenhed med sin egen økonomi (indskud og lån) og vedligeholdelsesansvar.

Det er endvidere Byrådet, der skal godkende regnskab for plejehjemmet, ligesom over-underskud tilfalder kommunen.

Ældrerådet savner, at det angives, hvad bestyrelsen har kompetence til, således at der ikke hen ad vejen opstår strid om dette, og Ældrerådet savner en angivelse af, hvilke af bestyrelsens kompetencefelter, der ikke vil kunne overføres til beslutnings-kompetence på et kommunalt plejehjem.

Ældrerådet skal endvidere bringe i erindring, at det ved samarbejde med lokalsam-fundet og erhvervslivet skal sikres, at der handles i overensstemmelse med kommu-nalfuldmagten og ikke forekommer magtfordrejning eller brud på lighedsgrundsæt-ningen.

Ved samarbejde med erhvervslivet og ved tilkøbsydelser skal man endvidere være opmærksom på, de kommunale erhvervslove, regler om kommunale selskabsdan-nelser, og konkurrencelovgivningen samt udbudsregler.

Vh

Jan Radzewicz / Formand
for Aarhus Ældreråd