Udtalelse til BA og MSB vedrørende manglende høring af Ældrerådet

Ældrerådet har fra dagspressen erfaret, at Byrådet har vedtaget en indstilling fra Borgmesterens Afdeling og Magistratsafdelingen For Sociale Forhold og Beskæftigelse vedrørende sikring af hjemløse, ældre og udsatte borgeres adgang til egne penge.

Ældrerådet ser ikke at have haft denne sag/indstilling til høring, hvilket giver anledning til Ældrerådets undren.

Ældrerådet finder på denne baggrund anledning til at præcisere omfang og procedure vedrørende høringspligten af Ældrerådet i henhold til regelgrundlaget for Ældreråd.

I ”Lov om Ældreråd” §30 angives således, at "Kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet skal fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre".

Altså en lovbestemt høring vedr. alle forslag, der vedrører ældre. I og med, at der ikke er indgået aftale om andet.

Dette er så uddybet i ”Vejledning om Ældreråd”. Her fremhæves, at Ældrerådet skal medvirke til at øge borgernes medindflydelse på kommunens ældrepolitik, og hvordan beskrives i vejledningens pkt. 2.

Høringspligtens omfang og procedure lyder således:

"Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Ved begyndelsen af en kommunal valgperiode, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke og proceduren for høringspligten. Kommunalbestyrelsen har derefter pligt til at høre ældrerådet om de sager, der er omfattet af aftalens fastlagte rammer. Det er dog en betingelse, at rådets formål fortsat opfyldes ved fastlæggelsen af de nærmere rammer for rådets virke, jf. § 30, stk.1. Opstår der tvivl om, hvorvidt en sag er omfattet af aftalen, skal denne altid forelægges ældrerådet. Aftalen om høringspligtens omfang gælder for én kommunal valgperiode.

Hvis kommunalbestyrelsen og ældrerådet ikke kan blive enige om at målrette ældrerådets interesseområder i forhold til høringsprocessen, har kommunalbestyrelsen pligt til at høre ældrerådet om alle spørgsmål, der vedrører de ældre, jf. § 30, stk. 3. Ved vurderingen af, om et spørgsmål vedrører ældre, må kommunalbestyrelsens vurdering tage afsæt i formålet med lovgivningen om ældreråd, dvs. at ældrerådene - på grundlag af en demokratisk debat i ældrebefolkningen - skal rådgive kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformningen og tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet.

Såfremt ældrerådet skal høres om alle sager, der vedrører ældre, kan høringen ikke indsnævres til sager, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører ældre. Med alle sager menes også de sager, der behandles for lukkede døre.

For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger.

Ældrerådet bør derfor tilsendes relevante dagsordener med bilag. Proceduren og høringsemnerne kan med fordel fastsættes i vedtægten.

Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der efter retssikkerhedslovens § 30, stk. 3, skal høre ældrerådet. Udvalg, der efter anden lovgivning (f.eks. folkeoplysningslovens § 34) har en egentlig afgørelseskompetence, er ikke efter § 30, stk. 3, forpligtet til at høre ældrerådet, men bør dog være opmærksom på ældrerådet i forbindelse med sager, der vedrører ældre.

Ældrerådet skal beskæftige sig med de områder, som ældrerådet finder interessante og gerne vil prioritere. Ældrerådet behøver ikke kun at beskæftige sig med spørgsmål, der angår borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men kan beskæftige sig med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover - f.eks. trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.

Ældrerådet kan ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at høre ældrerådet om, hvordan den enkelte politik i kommunen tilrettelægges administrativt. Typiske eksempler på, hvad der kan have ældrerådets interesse, kan f.eks. være kommunalbestyrelsens forslag til revision af de lovpligtige kvalitetsstandarder, jf. servicelovens § 139, de årlige budgetter, udbygningsplaner, iværksættelse af aktiviteter for ældre, borgerservice, biblioteksvæsen, forslag fra kommunale og regionale forsyningsselskaber eller beslutning om placering af stoppesteder. "

Der er således efter Aarhus Ældreråds opfattelse ingen tvivl om, at høringspligten af Ældrerådet er tilsidesat i den konkrete sag vedr. Sikring af hjemløse, ældre og udsattes adgang til egne penge.

Ældrerådet skal naturligvis beklage dette, og skal på baggrund af sagens forløb anmode om en tilkendegivelse fra Borgmesterens Afdeling og fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse om, at Afdelingerne er fuldt og helt enige med Ældrerådet i Rådets opfattelse af, at Rådet skulle have været hørt - og hørt forudgående - vedr. hjemløse, ældres og udsattes adgang til egne penge.

I modsat fald ser Ældrerådet sig nødsaget til at indbringe spørgsmålet for Ankestyrelsen med henblik på en præcisering af gældende ret på området.

Med venlig hilsen Jan Radzewicz

Formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune